Indre ro giver mental styrke

PERSONLIGT 12-UGERS FORLØB

Lær at forstå din energi, skabe en bedre vekselvirkning i hverdagen og stå stærkere i dig selv.

Det handler ikke nødvendigvis om, at du skal mindre med dit liv.

Du må gerne være engageret, ambitiøs og holde af perioder med højt tempo. Mange af os får energi af at skabe, udvikle os og være noget for andre.

Men vi har også brug for en vekselvirkning.

Vi skal kunne bevæge os mellem aktivitet og restitution. Mellem at være ude i verden og vende tilbage til os selv. Mellem at bruge vores energi og bygge den op igen.

Når denne bevægelse fungerer, kan vi rumme meget og samtidig bevare vores glæde, nærvær og mentale klarhed.

Du behøver ikke vide, om det, du mærker, skal kaldes stress. Det er nok, at du kan mærke, at din hverdag ikke længere giver dig den energi og balance, du ønsker.

Måske fungerer du stadig godt udadtil

Du passer dit arbejde, tager ansvar og får hverdagen til at hænge sammen. Men du mærker måske, at det kræver mere af dig end tidligere.

Måske genkender du, at:

  • Du vågner uden at være udhvilet
  • Tankerne fortsætter, selvom du gerne vil koble fra
  • Du bliver lettere overvældet, irriteret eller følelsesmæssigt berørt
  • Du har svært ved at mærke dine egne behov og grænser
  • Kroppen spænder op eller har svært ved at falde ned
  • Pauser ikke længere giver dig den samme energi
  • Du stadig kan præstere, men bruger mere og mere af dig selv på det
  • Du savner glæde, nærvær eller en tydelig retning

Du behøver ikke have en diagnose eller være nået til et bestemt punkt for at få hjælp.

Det vigtigste er, at du kan mærke, at noget skal være anderledes.

Et personligt forløb tilpasset dig og din hverdag

Forløbet strækker sig over 12 uger. Vi mødes seks gange – typisk hver anden uge og enten fysisk i Hornbæk eller online.

Sammen undersøger vi, hvad der styrker og dræner din energi, og hvordan du kan skabe en bedre vekselvirkning mellem aktivitet og restitution.

Mellem vores sessioner arbejder du med de meditationer, øvelser og små forandringer, vi vælger sammen. Det skal kunne passe ind i dit liv og må ikke blive endnu en opgave, du skal leve op til.

Du får:

  • Seks personlige sessioner over 12 uger
  • 12 måneders adgang til My Daily Tune
  • Min bog Dit Mentale Kompas
  • Personlige meditationer og øvelser
  • Løbende tilpasning til det, du oplever undervejs

Pris: 12.500 kr. inklusive moms

Betalingen kan deles op, hvis du ønsker det. Hvis din arbejdsplads betaler, er prisen 12.500 kr. eksklusive moms.

Book samtale

Din energi har brug for vekselvirkning

Det afgørende er ikke kun, hvor meget du når, eller hvor mange timer du arbejder. Det afgørende er også kvaliteten af den energi, du møder dit liv med.

Den energi, du vågner med. Den energi, du tager med ind i dit arbejde og dine relationer. Den energi, du træffer valg fra. Og den energi, du har tilbage, når dagen er gået.

Du må gerne være aktiv, engageret og holde af perioder med højt tempo. Men kroppen har brug for at kunne bevæge sig mellem aktivitet og restitution – mellem at bruge energi og bygge den op igen.

Når denne vekselvirkning fungerer, kan du rumme meget og samtidig bevare glæde, nærvær og mental klarhed.

Når du gennem længere tid bliver i det høje gear, kan kroppen have svært ved at give slip igen. Det kan mærkes som tankemylder, spændinger, dårligere søvn, mindre overskud eller en følelse af aldrig helt at kunne koble fra.

Mange beskriver det som et nervesystem, der er kommet ud af balance.

Et nervesystem i balance betyder ikke, at du altid skal være afslappet. Det betyder, at du kan bevæge dig mellem aktivitet og restitution – og finde tilbage, når presset har været højt.

I forløbet lærer du at forstå din egen energi, opdage kroppens signaler tidligere og skabe en rytme, der passer til dig og dit liv.

Dit Mentale Kompas

Som en del af forløbet arbejder vi med principperne fra min bog Dit Mentale Kompas.

Dit Mentale Kompas hjælper dig med at opdage, hvor du befinder dig mentalt og energimæssigt.

Er du i flow og bruger din energi på noget, der føles meningsfuldt? Har du brug for opladning? Er du blevet hængende for længe i en gråzone, hvor du stadig fungerer, men gradvist mister overskud? Eller er kroppens signaler blevet så tydelige, at der er brug for en større forandring?

Målet er ikke, at du hele tiden skal befinde dig i én bestemt zone.

Målet er at blive bedre til at mærke, hvor du er, forstå, hvad du har brug for, og justere tidligere.

Når dit mentale kompas bliver tydeligere, får du flere muligheder for at handle, før kroppen bliver nødt til at sige tydeligt fra.

Ikke en standardløsning

Min tilgang er at hjælpe dig med at indarbejde nye vaner i din hverdag, som du selv kan arbejde videre med.

Ikke som store livsprojekter eller endnu en liste over ting, du skal nå. Men som enkle, konkrete skridt, der støtter dig i at få det bedre.

For nogle begynder forandringen med søvn og en enkel meditationspraksis. For andre handler det først om bevægelse, kost, relationer, arbejdsliv eller evnen til at mærke og sætte grænser.

Jeg arbejder ikke ud fra en fast opskrift. Jeg arbejder med dig, dit liv, din hverdag, din krop og de mønstre, der viser sig undervejs.

Målet er, at du får mere glæde og energi i dit liv. At du får øje på de knuder, der binder din energi. Og at du gradvist kan slippe de mønstre, der afholder dig fra at være mere dig selv.

Samtale og meditation skaber en dybere forandring

Samtalen hjælper dig med at sætte ord på det, der fylder. Meditationen hjælper dig med at mærke det, der foregår under ordene.

Når du mediterer, skaber du en forbindelse mellem hoved og krop. Du lytter ikke kun med dit intellekt, men med hele kroppen. Det giver ofte en dybere adgang til de mønstre, der styrer vores adfærd i hverdagen.

For meget af det, vi gør, sker automatisk.

Vi spænder op. Vi forsøger at bevare kontrollen. Vi siger ja, selvom kroppen siger nej. Vi bliver i tempoet, selvom vi har brug for at skifte gear. Og vi forsøger at tænke os ud af noget, som kroppen også skal have hjælp til at slippe.

I forløbet hjælper jeg dig med at undersøge det, der udfordrer dig, så du begynder at se, hvor dine reaktioner og mønstre opstår.

Når du ser dem tydeligere og samtidig kan mærke dem i kroppen, bliver det muligt at skabe nye valg – og en bedre vekselvirkning mellem det, der bruger din energi, og det, der bygger den op igen.

Sådan foregår det

Inden vores første session modtager du nogle spørgsmål om din hverdag, søvn, energi, vaner, relationer og generelle trivsel.

Dine svar giver os et udgangspunkt for at undersøge, hvad der påvirker dig, og hvor vi med fordel kan begynde.

Undervejs ser vi blandt andet på:

  • Hvad der styrker og dræner din energi
  • Din vekselvirkning mellem aktivitet og restitution
  • Din søvn, bevægelse, kost og daglige vaner
  • De krav og forventninger, du møder dig selv med
  • Dine mønstre og reaktioner under pres
  • Hvordan meditation kan støtte dig i hverdagen

Efter hver session går du videre med konkrete refleksioner, øvelser og justeringer. Vi følger op på, hvad der fungerer, og tilpasser forløbet til det, du mærker undervejs.

Forandringen sker ikke kun, når vi sidder sammen. Den sker i hverdagen – i de små øjeblikke, hvor du opdager dine mønstre og begynder at vælge anderledes.

Du skal ikke laves om

Du skal lære dig selv bedre at kende, så du får større frihed til at vælge, hvordan du vil leve og handle.

Jeg kender selv følelsen af at stille høje krav til mig selv. Uanset om det handlede om sport, arbejde eller hverdagsopgaver, var mit fokus i mange år rettet mod at præstere, optimere og bevare kontrollen.

Jeg troede længe, at løsningen var at presse mere på.

Min egen erfaring med stress lærte mig, at vi ikke kan blive ved med at bruge energi uden også at bygge den op igen. Og at kroppen ofte fortæller os sandheden, længe før vi selv er klar til at lytte.

I dag er jeg stadig ambitiøs og holder af at skabe og udvikle. Forskellen er, at jeg er blevet bedre til at mærke min energi, opdage presset tidligere og skabe den vekselvirkning, der gør, at jeg kan bevare mig selv undervejs.

Det er den frihed, jeg ønsker at hjælpe dig med at finde.

Meditation er en del af din styrke

Meditation er ikke kun noget, du kan bruge til at falde ned, når du føler dig presset.

Det er en træning i at opdage, hvad der foregår i dig, før dine automatiske reaktioner tager over.

Når du mediterer, skaber du en stærkere forbindelse mellem hoved og krop. Du bliver bedre til at mærke kroppens signaler, se dine mønstre og træffe mere bevidste valg.

Meditationen kan blandt andet hjælpe dig med at:

  • Styrke din mentale klarhed og dit fokus
  • Mærke dine behov og grænser tydeligere
  • Opdage indre pres og spændinger tidligere
  • Give slip efter perioder med højt tempo
  • Være mere nærværende i dit liv og dine relationer

Du skal ikke være god til at meditere, og du behøver ikke have prøvet det før. Jeg hjælper dig med at finde en praksis, der passer til dig.

Som en del af forløbet får du 12 måneders adgang til My Daily Tune med daglige live meditationer, replay og et stort bibliotek af meditationer og åndedrætsøvelser.

Det hjælper dig med at gøre meditation og mental balance til en naturlig del af din hverdag – ikke endnu en ting, du føler, at du burde gøre.

Hvad kan forløbet give dig?

Forløbet kan hjælpe dig med at få:

  • Mere energi og glæde i hverdagen
  • Bedre søvn og restitution
  • Større mental klarhed
  • Mindre tankemylder og indre spænding
  • En tydeligere kontakt til dine behov og grænser
  • En bedre vekselvirkning mellem aktivitet og opladning
  • Større forståelse for dine mønstre
  • En meditationspraksis, du kan bruge fremover

Målet er ikke kun, at du får det bedre her og nu.

Målet er, at du lærer at forstå din energi og bruge dit mentale kompas, så du tidligere kan opdage, når noget er ved at komme ud af balance – og ved, hvordan du kan finde tilbage.

Lad os begynde med en samtale

Hvis du er nysgerrig på, om forløbet passer til dig, kan vi begynde med en samtale.

Her taler vi om, hvor du står, hvad du mærker, og hvad du ønsker skal være anderledes. Derefter kan vi sammen mærke efter, om jeg og forløbet er det rigtige for dig.

Du behøver ikke have styr på det hele, før du tager kontakt. Du må gerne komme med tvivl, spørgsmål eller blot en fornemmelse af, at du ønsker en forandring.

E-mail: brian@briannielsson.com
Telefon: 23 44 47 44

Du skal ikke nødvendigvis mindre med dit liv.

Du skal lære at forstå og bevæge din energi, så du både kan engagere dig, være noget for andre og finde tilbage til dig selv.

Brian som coach

af Maria Kjær, forfatter

Fra afmagt til ro og overskud

I december 2021 gik jeg ned med stress.
Jeg havde på det tidspunkt fulgt Brians morgenmeditationer on and off i knapt to år, men da jeg blev sygemeldt, fik jeg mulighed for at komme tilbage i vanen med at følge My Daily Tune live hver morgen. Det var mit første skridt til at finde ro.

I begyndelsen af 2022 indledte jeg et coachingforløb hos Brian. De første par gange sad jeg i afmagt til halsen og brugte det meste af tiden på at forklare, få luft og tude.

Brian har en unik evne til at rumme, give plads og lytte. Hans opmærksomme empati og konkrete anvisninger, forslag og redskaber løftede mig gennem de næste måneder hen til et sted, hvor jeg kunne gentænke mit liv og stille skarpt på, hvad det giver mening for mig at fylde det med.

Brians coaching er en fin balance mellem en intuitiv fornemmelse af, hvad der skal arbejdes med – og et konkret sæt værktøjer, der kan bringes i anvendelse i hverdagen. Coachingen flyttede mig ikke bare ‘tilbage’ til der, hvor jeg tidligere havde været.

Den viste mig ud af nye veje vej – til nye sider af mig selv.
Begrebet Life coach giver mening i Brians selskab.

af Mikkel Fagerbo, selvstændig

Jeg mistede min livsglæde

I foråret 2022 mærkede jeg en drejning i mit liv jeg ikke var glad for. Jeg var trist og ikke den glade Mikkel jeg plejede at være, jeg var træt, blev hurtig rastløs, havde kort lunte og kunne ikke overskue sociale arrangementer. 

Jeg kunne ikke acceptere at fortsætte på den måde og var lidt inspireret af Brian Nielsson som havde lavet en video med De 5 Tibetanere som jeg havde set på YouTube. Han virkede som om han havde en energi jeg godt kunne tænke mig, jeg kiggede lidt mere på hans hjemmeside og så at han tilbød coaching forløb. Der gik ikke lang tid efter jeg var startet før jeg kunne mærke en forskel, men jeg må indrømme jeg var skeptisk, for jeg havde aldrig prøvet at meditere før.

Efter 3 måneders tid havde jeg sluppet min skepsis, jeg kunne mærke en stabil balance, og det bedste var at jeg selv kunne skabe den. Det var simple øvelser som jeg faktisk godt kunne lide at lave. Og det var ikke kun meditation men også motion samt en lille ændring af min kost. Min søvn blev bedre, min mave fik det bedre, jeg fik mere energi og jeg blev gladere. Og min tid sammen med mine børn er blevet meget mere værdifuld.

Brian arbejder efter noget han kalder Dit Mentale Kompas, et super godt værktøj til at skabe en forandring og et værktøj jeg selv kan bruge fremadrettet. Jeg kan virkelig anbefale Brian som støtte og inspiration hvis man ønsker at få det bedre.

af Jørgen Andersen, selvstændig

I løbet af første halvår 2022 blev jeg ramt af stress

Jeg havde uro, følte mig deprimeret, kunne ikke koncentrere mig, negative tanker og trykken i brystet. Min revisor anbefalede mig at få hjælp af Brian som de havde mange gode erfaringer med.

Jeg fik nogle simple øvelser som jeg lavede dagligt og mærkede en stor forskel. I starten var jeg i tvivl om det virkelig kunne være rigtigt at disse øvelser ville gøre at jeg kunne have det så meget bedre. Efter nogle måneder var jeg ikke i tvivl, det var vejen for mig.

Jeg mærker en ro og styrke der gør det let for mig at tage beslutninger og jeg leder min virksomhed mere succesfuldt end nogensinde før.

Mit navn er Brian Nielsson

Jeg guider mennesker til øget livsglæde.

Jeg har selv stået i et liv med høje krav, stærkt drive og et stort ønske om at præstere – både som elitesportsudøver, iværksætter og leder.

Min egen erfaring med stress lærte mig, at vi ikke kan blive ved med at bruge energi uden også at bygge den op igen. I mere end 16 år har meditation været en central del af min egen vej til større balance, nærvær og livsglæde.

I dag hjælper jeg mennesker med at forstå deres energi, opdage deres mønstre og finde en vekselvirkning, der passer til det liv, de ønsker at leve. Jeg arbejder ikke med standardløsninger, men med det enkelte menneske og de muligheder, der findes i netop deres hverdag.