Nyd rejsen, mens du skaber resultater

Et tre måneders forløb for teams og virksomheder

 De fleste arbejdspladser har naturligt fokus på tid: deadlines, møder, planlægning og effektivitet.

Men tid er kun den ene del af ligningen.

Det afgørende er kvaliteten af den energi, vi møder arbejdsdagen, opgaverne og hinanden med. Den energi, vi går ind i møder og samtaler med. Den energi, vi samarbejder og træffer beslutninger fra. Og den energi, vores kolleger og kunder mærker.

To timer med nærvær, fokus og overskud kan skabe mere værdi end en hel dag præget af afbrydelser, mental uro og manglende retning.

Nyd rejsen, mens I skaber resultater hjælper medarbejdere og ledelse med ikke kun at lede tiden, men også den energi, arbejdet udføres med.

 

Mine år som eliteidrætsudøver lærte mig, at resultater ikke alene skabes gennem mere træning, men gennem den rette vekselvirkning mellem præstation og restitution.

 

Vi præsterer godt under pres – bare ikke hele tiden

 De fleste af os kan præstere rigtig godt under pres. I kortere perioder kan presset skærpe vores fokus og hjælpe os med at skabe ekstraordinære resultater.

Udfordringen opstår, når presset bliver konstant.

I sportens verden ved vi, at den rette vekselvirkning mellem træning og restitution er afgørende for at skabe topresultater. Alligevel arbejder mange af os, som om hjernen kan blive ved med at være fokuseret, kreativ og træffe gode beslutninger gennem en lang arbejdsdag uden reelle skift.

Det kan den ikke.

Vekselvirkningen mellem at præstere og lade op er ikke blot noget, der skal beskytte os mod stress. Det er det, der skaber forskellen i vores resultater, vores relationer og vores arbejdsglæde.

Et fælles sprog for energi og mental balance

Forløbet tager afsæt i min bog Dit Mentale Kompas og de fire mentale zoner:

Flowzonen

Opladningszonen

Gråzonen

Alarmzonen

Zonerne giver medarbejdere og ledelse et fælles sprog for den tilstand, vi arbejder, samarbejder og træffer beslutninger fra.

Medarbejderne bliver bedre til at opdage, hvad der styrker og dræner deres energi, genkende deres egne signaler og skabe en mere bevidst vekselvirkning gennem arbejdsdagen.

Vi er forskellige som mennesker, og derfor virker det samme heller ikke for alle. Meditation er det fælles afsæt i forløbet, men den personlige vej til mere energi kan også rumme bevægelse, søvn, natur, kreativitet eller andre former for opladning.

Målet er ikke, at alle skal gøre det samme. Målet er, at den enkelte bliver bedre til at mærke, hvad der skaber fokus, energi og arbejdsglæde.

Ledelsens ejerskab er en forudsætning

Forløbet er ikke en enkeltstående meditationsaktivitet eller et trivselsinitiativ, der sættes i gang blandt medarbejderne, mens resten af arbejdspladsen fortsætter uændret.

Derfor begynder forløbet altid med en workshop for ledelsen.

Her undersøger vi virksomhedens aktuelle udfordringer, den forandring I ønsker at skabe, og de forhold i arbejdsdagen, der påvirker medarbejdernes energi og mentale balance.

Ledelsen behøver ikke have alle svarene på forhånd. Men der skal være en oprigtig vilje til at undersøge arbejdspladsens vaner og rammer, træffe konkrete beslutninger og selv tage del i processen.

Meditation kan hjælpe medarbejderne med at stå stærkere i deres arbejdsdag. Men den skal ikke bruges som løsning på forhold, der i virkeligheden kræver organisatoriske forandringer.

Ledelsens ejerskab er derfor ikke et supplement til forløbet. Det er en forudsætning for, at vi går i gang.

Sådan foregår forløbet

 1. Indledende afklaringssamtale

Vi begynder med en samtale om jeres arbejdsplads, medarbejdernes hverdag og det, I ønsker at skabe.

På den baggrund vurderer vi sammen, om forløbet passer til jeres virksomhed.

2. Workshop med ledelsen – 2 timer

På workshoppen formulerer vi de vigtigste ønsker og realistiske forventninger til de tre måneder.

Vi kobler virksomhedens situation med relevant forskning i meditation, oplevet stress, opmærksomhed og mental trivsel. Ledelsen vælger samtidig nogle konkrete organisatoriske tiltag, der skal afprøves undervejs.

Workshoppen gennemføres som udgangspunkt fysisk hos virksomheden.

3. Fælles foredrag – 90 minutter

Medarbejderforløbet begynder med et fælles foredrag om energi, vekselvirkning og de fire mentale zoner.

Foredraget kombinerer personlige fortællinger, konkrete eksempler, relevant forskning og en første fælles meditation.

Medarbejderne bliver samtidig introduceret til My Daily Tune og de forskellige muligheder i biblioteket. Her findes blandt andet:

Åndedrætsøvelser

Fald i søvn-meditationer

Fokusmeditationer

Meditationer til mental balance og restitution

Korte øvelser mellem møder og opgaver

De 5 Tibetanere og andre fysiske øvelser

Øvelser og meditationer af 5–30 minutters varighed

Formålet er ikke, at alle medarbejdere skal bruge 30 minutter af arbejdsdagen på meditation. Formålet er, at den enkelte får mulighed for at vælge et redskab, der passer til situationen og skaber reel værdi.

Det kan være en kort åndedrætsøvelse, fem minutters mentalt skift mellem to opgaver, en fokusmeditation før krævende arbejde eller en fald i søvn-meditation derhjemme.

Foredraget gennemføres som udgangspunkt fysisk hos virksomheden.

4. Seks fælles sessioner – 45 minutter

Efter foredraget mødes vi seks gange gennem de tre måneder.

Her mediterer vi sammen, følger op på deltagernes erfaringer og giver plads til spørgsmål om meditationen og de situationer, medarbejderne møder i deres arbejds- og hverdagsliv.

Sessionerne hjælper deltagerne med at omsætte meditationen og de øvrige redskaber til en praksis, der giver mening for den enkelte.

De seks sessioner kan gennemføres online eller fysisk hos virksomheden. Formen aftales på forhånd, så den passer til medarbejdernes hverdag og virksomhedens rammer.

5. Dit Mentale Kompas og My Daily Tune

Alle medarbejdere modtager bogen Dit Mentale Kompas og et års adgang til My Daily Tune.

Her kan de deltage i daglige live meditationer med adgang til replay og bruge bibliotekets øvelser, når det passer ind i deres hverdag.

De tre måneder skaber en fælles begyndelse. Årsmedlemskabet giver den enkelte mulighed for at fortsætte, afprøve forskellige redskaber og finde sin egen vej til mere energi og mental balance.

6. Evaluering med ledelsen – 60 minutter

Efter de tre måneder samler vi op på medarbejdernes erfaringer, de organisatoriske tiltag og de forventninger, vi formulerede ved begyndelsen.

Vi undersøger, hvad der har gjort en mærkbar forskel, og hvad virksomheden ønsker at fastholde eller udvikle videre.

Evalueringen kan gennemføres online eller fysisk efter aftale.

Forløbet inkluderer

  • Indledende afklaringssamtale

  • 2 timers workshop med ledelsen

  • 90 minutters fælles foredrag for medarbejderne

  • Seks fælles sessioner på 45 minutter

  • Afprøvning af organisatoriske tiltag

  • 60 minutters afsluttende evaluering med ledelsen

  • Dit Mentale Kompas til alle deltagere

  • Et års medlemskab af My Daily Tune til alle deltagere

Investering

Samlet pris for op til 50 medarbejdere
75.000 kr. ekskl. moms

Yderligere medarbejdere
900 kr. ekskl. moms pr. medarbejder

Prisen for yderligere medarbejdere gælder, når de deltager i de samme fælles aktiviteter. Hvis antallet af medarbejdere kræver flere hold eller ekstra sessioner, aftales dette særskilt.

Ved fysiske sessioner uden for Nordsjælland kan udgifter til transport og eventuel overnatning blive tillagt efter aftale.

Skal vi undersøge, om forløbet passer til jeres virksomhed?

Et godt forløb begynder med en åben samtale om de resultater, I ønsker at skabe, og den energi og kultur, I ønsker at skabe dem med.

Book en indledende samtale

Brian Nielsson
Meditationslærer, coach og forfatter til Dit Mentale Kompas

Om Brian

Jeg har mere end 30 års erfaring som leder og iværksætter og har blandt andet opbygget to gazellevirksomheder. I min ungdom var jeg fem år på det danske kajaklandshold og repræsenterede Danmark ved fem verdensmesterskaber.

Både eliteidrætten og erhvervslivet har lært mig, at stærke resultater ikke alene skabes ved at arbejde mere. De skabes gennem en bevidst vekselvirkning mellem præstation og restitution – og gennem evnen til at bevare energi, nærvær og mentalt fokus, når tempoet er højt.

Jeg har mediteret, siden jeg var 21 år. Efter selv at have oplevet stress valgte jeg for mere end 15 år siden at gøre meditation, coaching og mental balance til mit professionelle arbejde. Siden har jeg guidet mere end 10.000 meditationer og hjulpet mennesker, ledere og medarbejdere med at skabe større bevidsthed om deres energi, reaktioner og vaner.

Jeg er forfatter til Dit Mentale Kompas, som danner grundlag for dette virksomhedsforløb. Bogen beskriver fire mentale zoner, der giver ledelse og medarbejdere et fælles sprog for den tilstand, de arbejder, samarbejder og træffer beslutninger fra.

Meditation er et centralt redskab i mit arbejde, men det står ikke alene. Den varige forskel opstår, når den indsigt, meditationen skaber, bliver omsat til nye handlinger, bedre arbejdsvaner og rammer, der understøtter både mennesker og resultater.