Mit Mentale Kompas
Møde datoer og værdi af fælles møder
At ændre vaner er for os alle en stor udfordring, især når vi skal få dem til at blive en naturlig del af vores hverdag. Det er derfor opfølgningsmøderne er en vigtig del af dit forløb, da de giver dig den nødvendige støtte og vejledning til at integrere de meditationsteknikker, vi arbejder med, så de bliver en naturlig del af din hverdag.
Hver session er skræddersyet til at skabe klarhed om din forandring: På den første session arbejder vi sammen om at identificere, hvilken forandring du ønsker at skabe i forhold til stress og ro. Vi afklarer, hvilke meditationsteknikker og øvelser, du vil afprøve i forløbet, og hvordan du kan anvende dem aktivt i din hverdag.
Alle online møder er onsdage kl. 16.30 i ca. 1 time
- Onsdag den 19. februar – Opstart
- Onsdag den 26. februar
- Onsdag den 5. marts
- Onsdag den 12. marts
- Onsdag den 21. maj – Afsluttende opfølgning
Hvis du skulle være forhindret i at deltage i en session, så kan de alle ses på replay.
Hvad er værdien af opfølgningsmøder?
Styrke din praksis: Vi mediterer sammen i hver session, hvilket hjælper dig med at opretholde fokus og motivation. Du får muligheden for at træne din evne til at bruge åndedrættet til at aktivere det parasympatiske nervesystem, som hjælper med at reducere stress og skabe balance, selv i pressede situationer.
Refleksion og tilpasning undervejs: I de ugentlige møder taler vi om de erfaringer, du har gjort dig med meditationen. Vi justerer og tilpasser øvelserne, så de passer bedst muligt til din livsstil og de udfordringer, du møder. Du får vejledning i, hvordan du kan bruge meditationen til at ændre de mønstre, der kan forstærke stress.
Løse udfordringer og udvikle nye vaner: Det er helt normalt at støde på udfordringer i starten, især når du arbejder med at ændre gamle reaktionsmønstre. Vi vil finde løsninger sammen og hjælpe dig med at opbygge en stabil meditationspraksis, der bliver en naturlig del af din hverdag.
Giv dig konkrete redskaber til at reducere stress: Jeg vil dele enkle og effektive meditationsteknikker, der hjælper dig med at håndtere stress i hverdagen. Vi arbejder med vipassana-inspireret meditation, som giver dig mulighed for at observere og acceptere dine tanker og følelser – og dermed reducere stress og finde indre ro.
Del dine erfaringer og få støtte fra fællesskabet:
En vigtig del af din rejse mod bedre stresshåndtering er fællesskabet. I dette forløb får du mulighed for at dele dine oplevelser og refleksioner med andre, som er på en lignende rejse. At høre andres perspektiver og få støtte fra gruppen kan give dig både inspiration og motivation, og det skaber en stærk følelse af fællesskab, der understøtter din udvikling. Fællesskabet gør det lettere at holde fast i de nye vaner og hjælpe dig med at implementere dem i din hverdag.