Mental klar til eksamen
Mere ro og klarhed før eksamen
Står du over for en vigtig eksamen og kan mærke uro, tankemylder eller pres?
Jeg har lavet en 20 minutters meditation, som kan hjælpe dig med at finde ro, fokus og grounding før din eksamen. Det er en meget let meditation at følge selvom du aldrig har mediteret.
Du behøver ingen erfaring med meditation for at få glæde af denne øvelse. Du kan enten se min korte intro eller du kan bare gå igang.
For hver gang du bruger meditationen sætter det sig dybere fast og din ro og styrke vil øges.
I meditationen vil du først skabe ro og grounding, så du kan finde et sted af stabilitet inden i. Derefter vil du visualisere den kommende begivenhed, og gennem denne proces lære at observere og acceptere de følelser, der normalt opstår i sådanne situationer.
Dette vil hjælpe med at opløse nervøsiteten og lade dig finde den ro og fokus, der gør det muligt for dig at være til stede og præstere med klarhed, selv under pres.
William Noah Poulsen
“Mental Klar Meditationen har virkeligt hjulpet mig i situationer, hvor jeg skulle præstere.
Normalt har jeg tendens til at blive overdrevet nervøs og alt for fastlåst i mine tanker. Meditationen har hjulpet mig til at åbne mere op over for situationerne, hvori jeg skal præstere, og gjort mig mere ligeglad på en god måde.
Dette har klart kunnet mærkes og har hjulpet mig til at være mere i flow i situationerne”.
Hvis du får lyst til mere meditation vil jeg invitere dig ind i mit Meditations Forum My Daily Tune. Her er både daglige Live meditationer og et helt bibliotek med forskellige meditationer.
Hvis du kunne tænke dig sparring i din personlige udvikling eller støtte op til eksamen så læs mere her.
Videnskabelig Baggrund – Hvorfor virker meditation?
Når du står overfor en eksamen, er det normalt at føle nervøsitet og angst. Dette sker, fordi hjernen automatisk reagerer på udfordringer med en “kamp-eller-flugt”-reaktion, hvilket kan føre til en stigning i stresshormoner som kortisol. Denne reaktion gør det svært at koncentrere sig og kan blokere for vores evne til at tænke klart eller huske information.
Forskning viser, at meditation effektivt kan dæmpe denne stressreaktion. Ved at praktisere meditation lærer du at berolige den del af hjernen, der er ansvarlig for frygt og angst (amygdala), og aktivere de områder af hjernen, der hjælper med koncentration og problemløsning (som præfrontale cortex). Dette gør det muligt for dig at slippe bekymringerne og skabe et mentalt rum, hvor du kan fokusere på opgaven foran dig – i dette tilfælde eksamen.
Desuden viser studier, at regelmæssig meditation kan øge vores kreative evner, da hjernen lærer at tænke mere åbent og fleksibelt. Dette er især nyttigt under en eksamen, hvor du ofte skal anvende din viden på nye måder og løse problemer, du måske ikke har forberedt dig på. Meditation giver dig mulighed for at være til stede i nuet, uden at blive overvældet af angst, og åbner op for din indre ro og kreative tænkning, så du kan præstere bedre, når det virkelig gælder.
Det er en god idé at begynde at bruge meditationen et par uger før din begivenhed, så du kan få mulighed for at lave den minimum 3-4 gange.
Dette er ikke for at skabe en rutine, men fordi meditationen arbejder med at opløse gamle mønstre og skabe en proces, der hjælper dig med at slippe nervøsiteten. Hvor dybt disse mønstre ligger, og hvor meget der skal til for at slippe dem, varierer fra person til person. Mærk efter, hvordan det udvikler sig for dig, når du bruger meditationen.

