Nyd rejsen, mens du skaber resultater

Et tre måneders forløb for teams og virksomheder

 De fleste arbejdspladser har naturligt fokus på tid: deadlines, møder, planlægning og effektivitet.

Men tid er kun den ene del af ligningen.

Det afgørende er kvaliteten af den energi, vi møder arbejdsdagen, opgaverne og hinanden med. Den energi, vi går ind i møder og samtaler med. Den energi, vi samarbejder og træffer beslutninger fra. Og den energi, vores kolleger og kunder mærker.

To timer med nærvær, fokus og overskud kan skabe mere værdi end en hel dag præget af afbrydelser, mental uro og manglende retning.

Nyd rejsen, mens I skaber resultater hjælper medarbejdere og ledelse med ikke kun at lede tiden, men også den energi, arbejdet udføres med.

 

Mine år som eliteidrætsudøver lærte mig, at resultater ikke alene skabes gennem mere træning, men gennem den rette vekselvirkning mellem præstation og restitution.

 

Vi præsterer godt under pres – bare ikke hele tiden

 De fleste af os kan præstere rigtig godt under pres. I kortere perioder kan presset skærpe vores fokus og hjælpe os med at skabe ekstraordinære resultater.

Udfordringen opstår, når presset bliver konstant.

I sportens verden ved vi, at den rette vekselvirkning mellem træning og restitution er afgørende for at skabe topresultater. Alligevel arbejder mange af os, som om hjernen kan blive ved med at være fokuseret, kreativ og træffe gode beslutninger gennem en lang arbejdsdag uden reelle skift.

Det kan den ikke.

Vekselvirkningen mellem at præstere og lade op er ikke blot noget, der skal beskytte os mod stress. Det er det, der skaber forskellen i vores resultater, vores relationer og vores arbejdsglæde.

Et fælles sprog for energi og mental balance

Forløbet tager afsæt i min bog Dit Mentale Kompas og de fire mentale zoner:

Flowzonen

Opladningszonen

Gråzonen

Alarmzonen

Zonerne giver medarbejdere og ledelse et fælles sprog for den tilstand, vi arbejder, samarbejder og træffer beslutninger fra.

Medarbejderne bliver bedre til at opdage, hvad der styrker og dræner deres energi, genkende deres egne signaler og skabe en mere bevidst vekselvirkning gennem arbejdsdagen.

Vi er forskellige som mennesker, og derfor virker det samme heller ikke for alle. Meditation er det fælles afsæt i forløbet, men den personlige vej til mere energi kan også rumme bevægelse, søvn, natur, kreativitet eller andre former for opladning.

Målet er ikke, at alle skal gøre det samme. Målet er, at den enkelte bliver bedre til at mærke, hvad der skaber fokus, energi og arbejdsglæde.

Ledelsens ejerskab er en forudsætning

Forløbet er ikke en enkeltstående meditationsaktivitet eller et trivselsinitiativ, der sættes i gang blandt medarbejderne, mens resten af arbejdspladsen fortsætter uændret.

Derfor begynder forløbet altid med en workshop for ledelsen.

Her undersøger vi virksomhedens aktuelle udfordringer, den forandring I ønsker at skabe, og de forhold i arbejdsdagen, der påvirker medarbejdernes energi og mentale balance.

Ledelsen behøver ikke have alle svarene på forhånd. Men der skal være en oprigtig vilje til at undersøge arbejdspladsens vaner og rammer, træffe konkrete beslutninger og selv tage del i processen.

Meditation kan hjælpe medarbejderne med at stå stærkere i deres arbejdsdag. Men den skal ikke bruges som løsning på forhold, der i virkeligheden kræver organisatoriske forandringer.

Ledelsens ejerskab er derfor ikke et supplement til forløbet. Det er en forudsætning for, at vi går i gang.

Sådan foregår forløbet

 1. Indledende afklaringssamtale

Vi begynder med en samtale om jeres arbejdsplads, medarbejdernes hverdag og det, I ønsker at skabe.

På den baggrund vurderer vi sammen, om forløbet passer til jeres virksomhed.

2. Workshop med ledelsen – 2 timer

På workshoppen formulerer vi de vigtigste ønsker og realistiske forventninger til de tre måneder.

Vi kobler virksomhedens situation med relevant forskning i meditation, oplevet stress, opmærksomhed og mental trivsel. Ledelsen vælger samtidig nogle konkrete organisatoriske tiltag, der skal afprøves undervejs.

Workshoppen gennemføres som udgangspunkt fysisk hos virksomheden.

3. Fælles foredrag – 90 minutter

Medarbejderforløbet begynder med et fælles foredrag om energi, vekselvirkning og de fire mentale zoner.

Foredraget kombinerer personlige fortællinger, konkrete eksempler, relevant forskning og en første fælles meditation.

Medarbejderne bliver samtidig introduceret til My Daily Tune og de forskellige muligheder i biblioteket. Her findes blandt andet:

Åndedrætsøvelser

Fald i søvn-meditationer

Fokusmeditationer

Meditationer til mental balance og restitution

Korte øvelser mellem møder og opgaver

De 5 Tibetanere og andre fysiske øvelser

Øvelser og meditationer af 5–30 minutters varighed

Formålet er ikke, at alle medarbejdere skal bruge 30 minutter af arbejdsdagen på meditation. Formålet er, at den enkelte får mulighed for at vælge et redskab, der passer til situationen og skaber reel værdi.

Det kan være en kort åndedrætsøvelse, fem minutters mentalt skift mellem to opgaver, en fokusmeditation før krævende arbejde eller en fald i søvn-meditation derhjemme.

Foredraget gennemføres som udgangspunkt fysisk hos virksomheden.

4. Seks fælles sessioner – 45 minutter

Efter foredraget mødes vi seks gange gennem de tre måneder.

Her mediterer vi sammen, følger op på deltagernes erfaringer og giver plads til spørgsmål om meditationen og de situationer, medarbejderne møder i deres arbejds- og hverdagsliv.

Sessionerne hjælper deltagerne med at omsætte meditationen og de øvrige redskaber til en praksis, der giver mening for den enkelte.

De seks sessioner kan gennemføres online eller fysisk hos virksomheden. Formen aftales på forhånd, så den passer til medarbejdernes hverdag og virksomhedens rammer.

5. Dit Mentale Kompas og My Daily Tune

Alle medarbejdere modtager bogen Dit Mentale Kompas og et års adgang til My Daily Tune.

Her kan de deltage i daglige live meditationer med adgang til replay og bruge bibliotekets øvelser, når det passer ind i deres hverdag.

De tre måneder skaber en fælles begyndelse. Årsmedlemskabet giver den enkelte mulighed for at fortsætte, afprøve forskellige redskaber og finde sin egen vej til mere energi og mental balance.

6. Evaluering med ledelsen – 60 minutter

Efter de tre måneder samler vi op på medarbejdernes erfaringer, de organisatoriske tiltag og de forventninger, vi formulerede ved begyndelsen.

Vi undersøger, hvad der har gjort en mærkbar forskel, og hvad virksomheden ønsker at fastholde eller udvikle videre.

Evalueringen kan gennemføres online eller fysisk efter aftale.

Forløbet inkluderer

  • Indledende afklaringssamtale

  • 2 timers workshop med ledelsen

  • 90 minutters fælles foredrag for medarbejderne

  • Seks fælles sessioner på 45 minutter

  • Afprøvning af organisatoriske tiltag

  • 60 minutters afsluttende evaluering med ledelsen

  • Dit Mentale Kompas til alle deltagere

  • Et års medlemskab af My Daily Tune til alle deltagere

Investering

Samlet pris for op til 50 medarbejdere
75.000 kr. ekskl. moms

Yderligere medarbejdere
900 kr. ekskl. moms pr. medarbejder

Prisen for yderligere medarbejdere gælder, når de deltager i de samme fælles aktiviteter. Hvis antallet af medarbejdere kræver flere hold eller ekstra sessioner, aftales dette særskilt.

Ved fysiske sessioner uden for Nordsjælland kan udgifter til transport og eventuel overnatning blive tillagt efter aftale.

Skal vi undersøge, om forløbet passer til jeres virksomhed?

Et godt forløb begynder med en åben samtale om de resultater, I ønsker at skabe, og den energi og kultur, I ønsker at skabe dem med.

Book en indledende samtale

Brian Nielsson
Meditationslærer, coach og forfatter til Dit Mentale Kompas

Om Brian

Kernen i mit liv er at bevare min indre stilhed, klarhed og derfra inspirere mennesker til at skabe bevidsthed, finde retning og øget livsglæde.

Jeg har tillid til universets selvorganiserende kraft og prøver, at møde hver dag med simpelhed, blidhed, kærlighed og glæde.

De klare svar kommer altid frem når vi møder stilheden, ligesom de uhensigtsmæssige mønstre der bremser os.

Jeg har mediteret siden jeg var 21 år, over de sidste 15 år har jeg guidet mere end 10.000 meditationer. Alle mine meditationer er inspireret af Vipassana teknikken.

Når jeg ser på fællestræk fra de mange mennesker jeg har guidet fra forskelliger former af ubalance til, ro, balance, styrke og livsglæde. Så har Meditation været det vigtigste værktøj. 

Men det er helt klart for mig, at der ikke er lighedstegn mellem antallet af timer på meditationspuden og den forskel det skaber. Det handler meget mere om den indsigt og ændring af adfærd, de får fra meditationen. En selvbevidsthed der gør, at de stopper op, når de oplever uro og ubevidsthed. De opbygger en tillid til at tage et skridt tilbage og skabe ro og finder dermed tilbage i deres styrke og balance.

De opnår en øget evne til at skabe afklaringer, som er selvforstærkende, fordi det giver dem ro og mentalt overskud. De har en kontinuerlig praksis med meditation, hvor de forbinder til sig selv og minder sig selv om vigtigheden af stilhed, og det at lytte indad. De giver sig selv tidsperioder, hvor de ikke har ansvar for at forfølge tanker.

I min ungdom var jeg 5 år på det danske kajak landshold samt repræsenteret Danmark ved VM 5 gange, flere danske og nordiske mesterskaber.

Som 21 årige startede jeg min første virksomhed, og i de følgende år opbyggede jeg 2 gazelle virksomheder. For 15 år siden blev jeg uddannet som Hatha og Astanga Yoga instruktør-uddannelse af Rathessh Mani. Jeg har erfaring fra mere end 30 år som leder og iværksætter. Jeg kender til den energi, der opstår af at skabe noget, og jeg elsker den.

Jeg ved også, at både den energi og evnen til at kunne arbejde i et højt tempo er et must for de fleste ledere og ambitiøse medarbejdere i dag. Men hjernen kan ikke holde til altid at være i det høje gear. Den lukker ned, bliver kortsynet, mister empatien, tager dårlige beslutninger og lukker i længden helt ned. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge, hvordan man kunne arbejde på at holde det høje tempo, som er en nødvendig del af at være højt performende, men uden at spænde ben for sig selv ved at udmatte hjerne og krop.

På baggrund af dette har jeg skabt konceptet ”100% nærværende og mentalt skarpt”; hvor jeg underviser medarbejdere og ledere i at holde deres hjerne frisk og i balance, så de både kan performere mere og få en bedre livskvalitet.