Slip stress med meditation og personlig støtte

12 ugers forløb for dig, der ønsker at forstå dine mønstre, finde ro i kroppen og stå stærkere i dig selv​

Stress handler sjældent kun om, at der er for meget at lave.

Det handler også om det tempo, vi bliver i.

Hvordan vi overhører kroppens signaler.

Hvordan vi forsøger at skabe ro gennem kontrol.

Hvordan vi bliver ved lidt for længe.

Og hvordan gamle vaner og mønstre kan komme til at styre mere, end vi selv er bevidste om.

Målet med forløbet er ikke bare, at du skal tilbage til den samme hverdag og holde til det hele igen.

Målet er, at du får en dybere forståelse af de vaner og mønstre, der har bragt dig under pres — og at du finder en ny vej med mere indre ro, styrke og kontakt til dig selv.

Ikke bare at komme tilbage til hverdagen, men at komme tilbage til dig selv.

Er forløbet relevant for dig?​

Hvis du mærker, at du ikke længere har det godt i den måde, du lever, arbejder eller er i hverdagen på, er det et tegn på at du skal lære at slippe stress. Måske fungerer du stadig udadtil. Du passer dine ting. Du tager ansvar. Du får hverdagen til at hænge sammen. Men indeni bruger du mere og mere energi på bare at komme igennem dagen. 

Måske genkender du noget af dette:

  • Du sover dårligere eller vågner uden at være udhvilet
  • Du har uro i kroppen eller tankemylder
  • Du bliver lettere overvældet, irriteret eller følelsesmæssigt berørt
  • Du har svært ved at mærke dine egne behov og grænser
  • Du har svært ved at falde ned efter perioder med højt tempo
  • Du føler, at pauser ikke længere fylder dig op
  • Du har mistet noget af din energi, glæde eller retning
  • Du længes efter mere nærvær, klarhed og indre styrke

Du behøver ikke have en bestemt diagnose for at få hjælp. Det vigtigste er, at du kan mærke, at noget i dig kalder på forandring.

Det du får i forløbet

Slip Stress er et personligt 1:1 forløb over 12 uger. Vi mødes typisk hver anden uge — fysisk i Hornbæk eller online. Tilhørende får du:

  • 6 personlige sessioner
  • 12 måneders adgang til My Daily Tune
  • Min bog Dit Mentale Kompas
  • Meditationer og øvelser mellem sessionerne
  • Personlig støtte til at forstå dine vaner, mønstre og reaktioner under pres
  • En konkret praksis, du kan bruge i din hverdag

Pris: 12.500 kr.

For private er momsen inkluderet i prisen, og hvis du ønsker at opdele betalingen finder vi en løsning.
For virksomheder tillægges moms, som i de fleste tilfælde kan fradrages.

Book samtale

Min tilgang

Min tilgang er at hjælpe dig med at indarbejde nye vaner i din hverdag, som du selv kan arbejde videre med. Ikke som store livsprojekter eller endnu en liste over ting, du skal nå. Men som enkle, konkrete skridt, der støtter dig i at få det bedre. Målet er, at du bliver gladere i dit liv. At du får mere ro i kroppen. At du får øje på de knuder, der binder din energi. Og at du gradvist kan slippe de mønstre, der afholder dig fra at være mere dig selv.

Jeg arbejder ikke med standardløsninger. Men jeg arbejder med dig, dit liv, din hverdag, din krop og de mønstre, der viser sig undervejs. Samtale og meditation skaber en dybere forandring. Min metode kombinerer samtale og meditation. Samtalen hjælper dig med at sætte ord på det, der fylder. Meditationen hjælper dig med at mærke det, der foregår under ordene. Når du mediterer, skaber du en forbindelse mellem hoved og krop. Du lytter ikke kun med dit intellekt, men med hele kroppen. Det giver ofte en dybere adgang til de mønstre, der styrer vores adfærd i hverdagen.

For meget af det, vi gør, sker automatisk. Vi spænder op. Vi forsøger at kontrollere. Vi siger ja, selvom kroppen siger nej. Vi bliver i tempoet, selvom vi længes efter at falde ned. Vi prøver at tænke os ud af noget, som kroppen også skal have hjælp til at slippe. I forløbet guider jeg dig ind i dine udfordringer, så du selv begynder at se, hvor problemerne opstår. Når du ser det tydeligere, bliver det også muligt at skabe nye valg.

Sådan foregår det

Inden vores første samtale modtager du nogle spørgsmål, hvor du kan reflekterer over din hverdag, søvn, energi, vaner, relationer og generelle trivsel. Når vi mødes, tager vi udgangspunkt i dine svar. Sammen undersøger vi de mønstre, vaner og signaler, der påvirker din hverdag – både dem, du er bevidst om, og dem, der ofte kører på autopilot.

Mange oplever allerede her at få nye indsigter i, hvorfor de føler sig pressede, mangler energi eller har svært ved at finde ro. Vi starter ofte med fundamentet: søvn, energi og kroppens signaler. Når kroppen får bedre betingelser, bliver det lettere at skabe forandringer og arbejde med de underliggende årsager frem for blot symptomerne.

Undervejs ser vi blandt andet på:

  • Hvad der dræner dig for energi
  • Hvad der giver dig overskud og glæde
  • Hvor du tilsidesætter dine egne behov
  • Hvilke vaner og tankemønstre der holder dig tilbage
  • Hvordan du kan skabe mere balance uden at miste dit drive

Mange kæmper med høje krav til sig selv, ansvarsfølelse, perfektionisme eller svært ved at sige fra. I forløbet arbejder vi med at skabe bevidsthed om disse mønstre – ikke for at ændre, hvem du er, men for at give dig flere valgmuligheder og mere frihed i hverdagen.

Samtalerne kombineres ofte med enkle øvelser som meditation, åndedrætsøvelser eller kropslige teknikker, så du ikke kun forstår tingene med hovedet, men også mærker dem i praksis. Efter hver session går du herfra med konkrete værktøjer, refleksioner og små justeringer, du kan implementere med det samme.

Målet er at skabe varige forandringer, der giver mere energi, større ro og en stærkere forbindelse til dig selv.

Du skal ikke laves om

Du skal lære dig selv bedre at kende, så du kan leve og handle fra et friere sted.

Jeg kender selv følelsen af at stille høje krav til mig selv. Uanset om det handlede om arbejde, sport eller hverdagsopgaver, var der konstant fokus på at præstere, optimere og have kontrol.

Jeg troede længe, at løsningen var at presse mere på. Men min egen erfaring med stress lærte mig, at kroppen altid fortæller sandheden, når vi ikke længere lytter.

I dag arbejder jeg stadig målrettet og ambitiøst, men med mere ro, nærvær og tillid. Jeg har lært at opdage presset tidligere og give slip, før kroppen bliver nødt til at sige fra.

Det er den frihed, jeg ønsker at hjælpe andre med at finde.

Meditation som et redskab

Meditation er en vigtig del af forløbet – ikke fordi du skal være god til det, men fordi det hjælper dig med at opdage, hvad der foregår indeni, før du automatisk reagerer.

Meditation kan blandt andet hjælpe dig med at:

• Skabe mere ro i kroppen
• Styrke kontakten til dig selv
• Mærke dine behov og grænser tydeligere
• Opdage stress og pres tidligere
• Give slip på spændinger og tankemylder
• Skabe mere nærvær i hverdagen

Målet er ikke at ændre, hvem du er, men at hjælpe dig med at finde mere balance, energi og indre frihed i det liv, du allerede lever.

Forandring sker ikke kun i samtalerne.

Den sker i hverdagen. I måden du starter dagen på. I måden du holder pauser på. I måden du opdager spændinger i kroppen. I måden du møder dine tanker på. I de små øjeblikke, hvor du vælger at lytte i stedet for at presse videre.

Som en del af forløbet får du adgang til My Daily Tune, mit meditationsunivers med daglige live meditationer og replay. Det hjælper dig med at gøre meditation og mental balance til en naturlig del af hverdagen.

Hvad du kan få ud af forløbet

Forløbet kan støtte dig i at skabe:

  • Mere ro i kroppen
  • Bedre søvn og restitution
  • Mindre tankemylder
  • Mere klarhed i dine valg
  • Mere energi i hverdagen
  • Mere nærvær i dine relationer
  • En stærkere kontakt til dig selv

For mange bliver meditationen ikke kun et værktøj til at få ro her og nu. Den bliver en måde at forstå sig selv på. En måde at opdage sine mønstre på. Og en vej til at leve mere bevidst — med mere indre frihed, ro og styrke.

Sådan starter vi

Det første skridt er en uforpligtende samtale. Her taler vi om, hvor du står, hvad du mærker, og hvad du længes efter skal være anderledes. Hvis vi begge oplever, at forløbet er det rigtige for dig, lægger vi en enkel plan for de 12 uger.

Du behøver ikke have styr på det hele, før du rækker ud. Du er velkommen med tvivl, træthed, uro, forvirring eller bare en fornemmelse af, at noget skal være anderledes.

Skriv til mig på brian@briannielsson.com
eller ring på 23 44 47 44

Praktisk

Forløb: Slip Stress med meditation og personlig støtte
Varighed: 12 uger
Format: Fysisk i Hornbæk eller online
Sessioner: 6 personlige sessioner — typisk hver anden uge
Inkluderet: 12 måneders adgang til My Daily Tune, bogen Dit Mentale Kompas samt meditationer og øvelser mellem sessionerne
Pris: 12.500 kr.

Målet er ikke bare, at du skal tilbage til hverdagen. Målet er, at du skal tilbage til dig selv.

Brian som coach

af Stella Maria Kjær, forfatter

Fra afmagt til ro og overskud

I december 2021 gik jeg ned med stress.
Jeg havde på det tidspunkt fulgt Brians morgenmeditationer on and off i knapt to år, men da jeg blev sygemeldt, fik jeg mulighed for at komme tilbage i vanen med at følge My Daily Tune live hver morgen. Det var mit første skridt til at finde ro.

I begyndelsen af 2022 indledte jeg et coachingforløb hos Brian. De første par gange sad jeg i afmagt til halsen og brugte det meste af tiden på at forklare, få luft og tude.

Brian har en unik evne til at rumme, give plads og lytte. Hans opmærksomme empati og konkrete anvisninger, forslag og redskaber løftede mig gennem de næste måneder hen til at sted, hvor jeg kunne gentænke mit liv og stille skarpt på, hvad det giver mening for mig at fylde det med.

Brians coaching er en fin balance mellem en intuitiv fornemmelse af, hvad der skal arbejdes med – og et konkret sæt værktøjer, der kan bringes i anvendelse i hverdagen. Coachingen flyttede mig ikke bare ‘tilbage’ til der, hvor jeg tidligere havde været.

Den viste mig ud af nye veje vej – til nye sider af mig selv.
Begrebet Life coach giver mening i Brians selskab.

af Mikkel Fagerbo, selvstændig

Jeg mistede min livsglæde

I Foråret 2022 mærkede jeg en drejning i mit liv jeg ikke var glad for. Jeg var trist og ikke den glade Mikkel jeg plejede at være, jeg var træt, blev hurtig rastløs, havde kort lunte og kunne ikke overskue sociale arrangementer. 

Jeg kunne ikke acceptere at fortsætte på den måde og var lidt inspireret af Brian Nielsson som havde lavet en video med De 5 Tibetanere som jeg havde set på YouTube. Han virkede som om han havde en energi jeg godt kunne tænke mig, jeg kiggede lidt mere på hans hjemmeside og så at han tilbød coaching forløb. Der gik ikke lang tid efter jeg var startet før jeg kunne mærke en forskel, men jeg må indrømme jeg var skeptisk, for jeg havde aldrig prøvet at meditere før.

Efter 3 måneders tid havde jeg sluppet min skepsis, jeg kunne mærke en stabil balance, og det bedste var at jeg selv kunne skabe den. Det var simple øvelser som jeg faktisk godt kunne lide at lave. Og det var ikke kun meditation men også motion samt en lille ændring af min kost. Min søvn blev bedre, min mave fik det bedre, jeg fik mere energi og jeg blev gladere. Og min tid sammen med mine børn er blevet meget mere værdifuld.

Brian arbejder efter noget han kalder Dit Mentale Kompas, et super godt værktøj til at skabe en forandring og et værktøj jeg selv kan bruge fremadrettet. Jeg kan virkelig anbefale Brian som støtte og inspiration hvis man ønsker at få det bedre.

af Jørgen Andersen, selvstændig

I løbet af første halvår 2022 blev jeg ramt af stress

Jeg havde uro, følte mig deprimeret, kunne ikke koncentrere mig, negative tanker og trykken i brystet. Min revisor anbefalede mig at få hjælp af Brian som de havde mange gode erfaringer med.

Jeg fik nogle simple øvelser som jeg lavede dagligt og mærkede en stor forskel. I starten var jeg i tvivl om det virkelig kunne være rigtigt at disse øvelser ville gøre at jeg kunne have det så meget bedre. Efter nogle måneder var jeg ikke i tvivl, det var vejen for mig.

Jeg mærker en ro og styrke der gør det let for mig at tage beslutninger og jeg leder min virksomhed mere succesfuldt end nogensinde før.

Mit navn er Brian Nielsson

Jeg guider mennesker til øget livsglæde.

Jeg har erfaring fra mere end 30 år som leder og iværksætter. Jeg kender til den energi, der opstår af at skabe noget, og jeg elsker den.

I de virksomheder jeg har stiftet har kulturen og medarbejdertrivsel altid været det vigtigste for mig. Det skulle være sjovt at være med på holdet, og målet var, at hver enkelt medarbejder skulle opleve det som den bedste arbejdsplads i deres liv.

Jeg ved også, at både den energi og evnen til at kunne arbejde i et højt tempo er et must for de fleste ledere og ambitiøse medarbejdere i dag.

Jeg er ambitiøs og har altid haft et højt drive, men jeg er også sensitiv, så det har krævet meget at finde balance. En balance jeg har arbejdet meget med og bliver ved med at forfine.

I mere end 25 år har jeg været sammen med min kone, Jeanette, og nydt hendes balance, nærvær og kærlighed. Vi har 3 dejlige børn; Malou, Philippa og Jonathan.