Dette er udsigten fra retreat stedet
3-dages meditationsretreat er en unik mulighed for at træde ud af hverdagens tempo og give dig selv plads til dyb fordybelse og indre ro. I en verden, hvor vi ofte lever i overfladen af vores oplevelser, giver 3 dage dig muligheden for at dykke længere ned i din meditationspraksis.
Dette retreat holdes i vores eget sommerhus samt nabo sommerhuset. Begge huse er nybygget, topisoleret og veludstyret og ligger med udsigt til fredet arealer også kaldet Ruslands Bakker og Tegners museum. Det tager 10 minutter at gå til stranden og der er en udendørs Jacuzzi som kan nydes under retreatet.

3-dages Vipassana inspireret meditation – en rejse mod dybere indre ro
Retreatet er en mulighed for at nulstille dit sind, slippe de daglige bekymringer og i stedet fokusere på nærvær og selvindsigt. Gennem meditation, åndedrætsøvelser og dybdegående refleksioner vil du lære at observere dine tanker uden at blive revet med af dem, og du vil opleve en stærkere indre ro og klarhed, som kan følge dig længe efter retreatet er slut.


Retreatet starter blidt fredag eftermiddag, hvor vi sammen tuner ind i en meditativ tilstand.
Lørdag og søndag begynder med åndedrætsøvelser og de 5 Tibetanere, og dagen vil være præget af meditation og refleksion i stilhed.
Lørdag er dedikeret til fordybelse, hvor vi i stilhed udforsker meditation over flere timer, og om eftermiddagen kan du nyde en tur i Jacuzzi med udsigt over de fredet arealer.
Vi afslutter dagen med hygge, deling og en godnatmeditation, der hjælper os til at integrere dagens oplevelser.
Når vi meditere skal vi selfølgelig forkæles med nærende og sund kost, så det smelter sammen med den nærværende atmosfære på retreatet.
Dette retreat er åbent for alle, uanset om du har erfaring med meditation eller ej. Her er plads til, at du kan være dig selv og finde din egen rytme, alt imens du støttes af et lille, trygt fællesskab.

Tilmeld dig i dag og sikre din plads ved at betale kr. 1.500 i depositum. Restbeløb betales senest 2 uger inden retreat start.
Priser inklusive undervisning og forplejning
kr. 3.450 pr. person på dobbeltværelse, alle med enkeltsenge.
Plus kr. 1.000 for enkeltværelse
Kr. 2.950 uden værelse
Jeg er medlem af Rejsegarantifonden.

Fredag
Kl. 14-15 Indtjekning
Kl. 15-16 Velkommen med snacks, frugt og te
Kl. 16-18.00 Meditation med stille pauser
Kl. 18.30-19.30 Vegetarisk middag
Kl. 19.30-21.00 Fælles hyggetid
Kl. 21-21.30 Tak for i dag og Bodyscan
Lørdag
(Stilhed fra morgenstunden til kl. 14)
Kl. 7-8 Stille gåtur til vandet/ evt. morgendukkert
Kl. 8-10 Åndedrætsøvelser, de 5 Tibetanere & Meditation
Kl. 10-11 Lækker vegetarisk brunch
Kl. 11-12 Stille meditativ gåtur
Kl. 12-14 Meditation med stille pauser
Kl. 14-15 Pause – let vegetarisk anretning og te
Kl. 15.00-16.30 Meditation med stille pauser
Kl. 16.30-18.00 Jacuzzi eller alenetid
Kl. 18.00-19.00 Vegetarisk middag
Kl. 19.30-21.00 Fælles hyggetid, deling af indsigter
Kl. 21.00-21.30 Tak for i dag og Bodyscan
Søndag
Kl. 7-8 Stille gåtur til vandet/ evt. morgendukkert
Kl. 8-10 My Daily Tune meditation + De 5 Tibetanere
Kl. 10-11 Lækker vegetarisk brunch
Kl. 11-12 Stille meditativ gåtur
Kl. 12-14 Meditation med tuning på forandring du ønsker at implementere.
Kl. 14-15 Afslutning, snack og refleksioner
Alle måltider nydes mindfuldt i stilhed. Programmet er vejledende og kan blive justeret undervejs.
Du vil blive forkælet med lækker vegetarisk økologisk mad. Der er vil være 2 primære måltider, formiddag og aften med sunde, simple råvare.
Et retreat, med nærende kost så du sprudler indefra og ud.





Brian er en erfaren meditationslærer og coach, der kombinerer sin dybdegående viden om meditationsteknikker med sin passion for personlig udvikling.
Brian har mediteret siden han var 21 år, over de sidste 15 år har han guidet mere end 10.000 meditationer. Alle hans meditationer er inspireret af Vipassana teknikken.
Med baggrund som kajakroer på landsholdet og mange års erfaring med mental træning og meditation, guider Brian mennesker til at finde indre ro, styrke og balance i deres liv. Han har hjulpet utallige deltagere med at slippe stress, skabe mentale værktøjer og finde dybere forbindelse til sig selv gennem meditation.
Brian har også en solid erhvervserfaring som iværksætter og har opbygget to succesfulde virksomheder fra bunden. Denne erfaring har givet ham en unik forståelse af de udfordringer, mange står overfor i både arbejds- og privatlivet, og han bruger sine indsigter til at hjælpe andre med at finde balance i en travl hverdag.
Brian er vært for daglige live-meditationer, der hjælper deltagerne med at etablere en regelmæssig praksis og opnå en øget mental klarhed. Hans tilgang er rolig, nærværende og empatisk, og han skaber et trygt rum for alle at udforske deres indre verden.
Vipassana meditation er en dyb og transformerende praksis, som Buddha selv brugte til at opnå oplysning. For mig har den gennem de sidste 15 år åbnet døren til større indre ro, klarhed og selvforståelse.
Kernen i Vipassana er at observere åndedrættet og kroppens fornemmelser med et neutralt og accepterende sind. Ved at se tingene, som de er – uden at dømme eller undertrykke – begynder gamle vanemønstre og tankemønstre gradvist at opløses. Det skaber følelsesmæssig balance og en dybere forbindelse til nuet.
Men for mig stopper det ikke der.
Gennem årene har jeg oplevet – både i mig selv og hos mange af de mennesker, jeg arbejder med – at der sker noget, når vi stopper med at reagere på det, vi mærker.
Ikke fordi vi prøver at ændre noget.
Men fordi vi giver kroppen og sindet plads til at være, som det er.
Det er, som om der er en intelligens i os, der begynder at arbejde mere frit.
Praksissen starter med anapana, hvor opmærksomheden trænes gennem observation af åndedrættet. Herfra bevæger man sig videre til Vipassana, hvor man med åbenhed og accept observerer kroppens fornemmelser, tanker og følelser.
Det kræver tålmodighed og vedholdenhed, men gennem regelmæssig praksis opbygges en stærkere evne til nærvær og indre stabilitet.
På retreat, hvor man mediterer flere timer dagligt, fordybes processen. Mange oplever her ikke kun ro og klarhed, men også en mere grundlæggende ændring i måden, de er i sig selv på.

Noget af det, Vipassana træner, er evnen til at observere fremfor at reagere.
For de fleste af os sker reaktioner helt automatisk – på tanker, følelser, kropslige fornemmelser og det, der sker omkring os. Men når vi begynder at observere uden at gå ind i reaktionen, opstår der gradvist et lille mellemrum.
Et mellemrum, hvor vi ikke længere bliver trukket med på samme måde.
Det kan opleves som mere lethed, mere flow og en større ro – både i det indre og i mødet med det ydre.
Og for nogle åbner det også for en oplevelse af, at kroppen begynder at regulere sig selv på en ny måde.
Ikke fordi vi prøver at ændre noget,
men fordi vi stopper med at stå i vejen.
Nogle beskriver det som en form for indre healing.
Ikke som noget man kan styre eller fremtvinge –
men som noget der opstår, når vi giver plads.
Der findes mange personlige fortællinger om, hvordan Vipassana har påvirket både sind og krop. For nogle handler det om at få et nyt forhold til smerte eller sygdom. For andre om at mærke en dybere ro og sammenhæng i sig selv.
For mig er det vigtigt at sige, at Vipassana ikke er en behandling.
Men det er en praksis, der kan skabe nogle betingelser, hvor kroppen og sindet får mulighed for at regulere sig selv på en anden måde.
Vi anvender et meget begrænset antal cookies for at sikre, at siden fungerer som den skal. Ikke til at indsamle data om dig.
Du kan acceptere eller fravælge cookies – fravalg kan betyde, at enkelte funktioner ikke virker optimalt.