Den 8.–10. oktober 2027
Når vi træder lidt væk fra hverdagens tempo og giver opmærksomheden til os selv, begynder vi ofte at opdage noget, som ellers kan være svært at få øje på.
Måske bliver du mere bevidst om, hvad der dræner din energi, og hvad der giver dig overskud. Måske opdager du, hvordan tanker og følelser påvirker din krop, eller hvordan du kan møde udfordringer med større nærvær og mindre modstand.
På mine retreats oplever jeg igen og igen, hvordan deltagerne får nye indsigter og en stærkere kontakt til sig selv. Flere fortæller efterfølgende, hvordan de bruger meditationen til at skabe mere balance og overskud i hverdagen.
Det handler ikke kun om at få tre dejlige dage. Det handler også om at få erfaringer og værktøjer med hjem, som kan gøre en forskel i dit liv.
Forestil dig tre dage, hvor du kan lægge hverdagens mange gøremål til side og give dig selv tid til at mærke, hvordan du egentlig har det.
På Kirsebærgården, midt i Odsherreds smukke natur, mødes vi til tre dage med meditation, nærvær og fællesskab. Her får du mulighed for at sænke tempoet, mærke kroppen og skabe mere plads til dig selv.
Gennem guidede meditationer, stilhed og tid i naturen arbejder vi med at skabe større balance i nervesystemet og en dybere forståelse af vores tanker, følelser og reaktioner.
Du behøver ikke have erfaring med meditation. Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at give dig selv nogle dage med fordybelse.
Meditationen er omdrejningspunktet for vores tre dage sammen.
Vi arbejder med både guidede meditationer og Vipassana, hvor vi træner evnen til at være nærværende med det, vi mærker i kroppen, uden hele tiden at skulle ændre på det.
Undervejs vil der være perioder med stilhed, hvor du får mulighed for at fordybe dig i dine egne oplevelser.
Men der er også plads til samtaler, spørgsmål, smil og det særlige fællesskab, som ofte opstår, når vi mødes med åbenhed og interesse for hinanden.
Jeg tilpasser undervisningen til gruppen, så både nye og erfarne deltagere kan få noget værdifuldt ud af dagene.
Fredag – Vi lander og finder nærværet
Vi begynder med at lære hinanden at kende og skabe en god ramme for dagene. Gennem de første meditationer arbejder vi med åndedrættet, kroppen og evnen til at være til stede.
Du får mulighed for at mærke, hvordan det er at lægge hverdagens tempo bag dig og vende opmærksomheden indad.
Lørdag – Tid til dybere fordybelse
Lørdagen giver os mulighed for at komme dybere ind i meditationen. Vi arbejder med Vipassana og med at møde tanker, følelser og kropslige fornemmelser med større bevidsthed.
Der vil være perioder med stilhed, tid i naturen og mulighed for at dele de oplevelser og indsigter, som opstår undervejs.
Søndag – Fra meditation til hverdag
På vores sidste dag samler vi op på de erfaringer og indsigter, vi har fået.
Vi ser på, hvordan meditation og større nærvær kan blive en naturlig del af hverdagen, så du kan tage noget værdifuldt med hjem.
Programmet tilpasses undervejs til gruppen og den fordybelse, der opstår.


Kirsebærgården ligger på Nakkehalvøen, tæt på Rørvig og omgivet af åbne landskaber og smuk natur.
I oktober begynder efterårets farver at præge landskabet, og naturens forandringer passer smukt til det, vi arbejder med i meditationen – at blive mere nærværende og lære at møde livets forandringer med større balance.
Vi mediterer i den lyse sal med udsigt til omgivelserne, og mellem meditationerne er der mulighed for at gå ture, nyde naturen eller blot bruge lidt tid på sig selv.
De hyggelige værelser, den vegetariske mad og de smukke omgivelser skaber gode rammer for tre dage med tid til fordybelse.
Tilmeld dig i dag og sikre din plads ved at betale kr. 1.500 i depositum. Priser inklusive undervisning og forplejning
Delt dobbeltværelse: 4.950 kr.
Enkeltværelse: 5.950 kr.
Du modtager en faktura på restbeløb 4 uger inden retreat start.
Tilmeldingen er bindende, og depositummet tilbagebetales ikke ved afbud.
Hvis retreatet aflyses, tilbagebetales alle indbetalte beløb. Hvis du vil booke med CVR-nummer som et kursus, så send mig en mail.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe på 23 44 47 44 eller skrive til brian@briannielsson.com.

Jeg er medlem af Rejsegarantifonden.
Jeg holder også retreats i Hornbæk, Rørvig, Skagen, Ikast og på Sri Lanka. Her kan du finde forskellige muligheder for meditation, stilhed og fordybelse – fra 3-dages retreats til længere ophold.
Maden er også en vigtig del af oplevelsen på Kirsebærgården.
Vi nyder lækre, vegetariske måltider med fokus på økologi, gode råvarer og mad, der giver energi til dagens meditationer og gåture.
Under de tre dage i stilhed spiser vi også sammen uden samtaler. Det giver en særlig mulighed for at være nærværende og nyde maden med alle sanser.




Jeg begyndte at meditere allerede som 21-årig, og de sidste 17 år har jeg fordybet mig i Vipassana. Gennem årene har jeg guidet mere end 10.000 meditationer og oplevet, hvilken forskel meditation kan gøre – både i mit eget liv og hos de mennesker, jeg arbejder med.
Jeg har selv oplevet, hvordan stress kan påvirke vores liv, og hvordan meditation kan hjælpe os med at skabe større bevidsthed om vores tanker, følelser og reaktioner.
Når jeg holder retreats, betyder det meget for mig at skabe nogle rammer, hvor der både er plads til fordybelse, personlige oplevelser og fællesskab.
Har du lyst til at vide lidt mere om mig og min historie, kan du læse videre her →
Dato: Fredag den 8. til søndag den 10. oktober 2027
Sted: Kirsebærgården, Slettermosevej 15, 4500 Nykøbing Sjælland
Ankomst og afrejse
Du er velkommen fredag fra kl. 14.00. Søndag skal værelset forlades senest kl. 10.00.
Overnatning
Vi bor på Kirsebærgårdens hyggelige værelser. Af hensyn til miljøet medbringer du selv sengetøj og håndklæder, da det kræver både vand og energi at vaske sengetøj, som kun har været brugt et par nætter.
Har du ikke mulighed for at medbringe sengetøj, kan det lejes for 100 kr.
Meditation
Der er meditationspuder, måtter og stole til rådighed, du er meget velkommen til at medbringe dit eget udstyr så du kan meditere på den måde, der passer bedst til dig.
Mad og forplejning
Under opholdet får vi dejlig vegetarisk og økologisk mad. Har du særlige kosthensyn, må du meget gerne give mig besked inden retreatet.
Praktisk at medbringe
Kirsebærgården er et skofrit område, så medbring gerne indesko. Tag også gerne behageligt tøj med til meditationerne og gode sko til gåture i naturen.
Du modtager en mail med de sidste praktiske oplysninger inden retreatet.

Vipassana meditation er en dyb og transformerende praksis, som Buddha selv brugte til at opnå oplysning. For mig har den gennem de sidste 15 år åbnet døren til større indre ro, klarhed og selvforståelse.
Kernen i Vipassana er at observere åndedrættet og kroppens fornemmelser med et neutralt og accepterende sind. Ved at se tingene, som de er – uden at dømme eller undertrykke – begynder gamle vanemønstre og tankemønstre gradvist at opløses. Det skaber følelsesmæssig balance og en dybere forbindelse til nuet.
Men for mig stopper det ikke der.
Noget af det, Vipassana træner, er evnen til at observere fremfor at reagere.
For de fleste af os sker reaktioner helt automatisk – på tanker, følelser, kropslige fornemmelser og det, der sker omkring os. Men når vi begynder at observere uden at gå ind i reaktionen, opstår der gradvist et lille mellemrum.
Et mellemrum, hvor vi ikke længere bliver trukket med på samme måde.
Det kan opleves som mere lethed, mere flow og en større ro – både i det indre og i mødet med det ydre.
Og for nogle åbner det også for en oplevelse af, at kroppen begynder at regulere sig selv på en ny måde.
Ikke fordi vi prøver at ændre noget,
men fordi vi stopper med at stå i vejen.
Nogle beskriver det som en form for indre healing.
Ikke som noget man kan styre eller fremtvinge –
men som noget der opstår, når vi giver plads.
Der findes mange personlige fortællinger om, hvordan Vipassana har påvirket både sind og krop. For nogle handler det om at få et nyt forhold til smerte eller sygdom. For andre om at mærke en dybere ro og sammenhæng i sig selv.
For mig er det vigtigt at sige, at Vipassana ikke er en behandling.
Men det er en praksis, der kan skabe nogle betingelser, hvor kroppen og sindet får mulighed for at regulere sig selv på en anden måde.
Gennem årene har jeg oplevet – både i mig selv og hos mange af de mennesker, jeg arbejder med – at der sker noget, når vi stopper med at reagere på det, vi mærker.
Ikke fordi vi prøver at ændre noget.
Men fordi vi giver kroppen og sindet plads til at være, som det er.
Det er, som om der er en intelligens i os, der begynder at arbejde mere frit.
Praksissen starter med anapana, hvor opmærksomheden trænes gennem observation af åndedrættet. Herfra bevæger man sig videre til Vipassana, hvor man med åbenhed og accept observerer kroppens fornemmelser, tanker og følelser.
Det kræver tålmodighed og vedholdenhed, men gennem regelmæssig praksis opbygges en stærkere evne til nærvær og indre stabilitet.
På retreat, hvor man mediterer flere timer dagligt, fordybes processen. Mange oplever her ikke kun ro og klarhed, men også en mere grundlæggende ændring i måden, de er i sig selv på.
Vi anvender et meget begrænset antal cookies for at sikre, at siden fungerer som den skal. Ikke til at indsamle data om dig.
Du kan acceptere eller fravælge cookies – fravalg kan betyde, at enkelte funktioner ikke virker optimalt.