fbpx

Mine kunder
Siger ...

Her kan du se udtalelser fra nogle af mine kunder og se, hvad de har fået ud af at være med på et af mine forløb, deltaget i et foredrag eller på anden måde samarbejdet med mig, om et liv til bedre balance.

Vi har netop afholdt workshoppen 100% ”nærværende og mentalt skarp” med Brian Nielsson. De 12 deltagere som alle havde ledelsesansvar, fik gode indsigter og værktøjer, som de enten ville bruge selv eller til deres medarbejdere. En god balance mellem budskaber og konkrete værktøjer som kan gøre en forskel i dagligdagen.
Pernille Alberg
Lead HR Business Partner, Ørsted
Vi har i forbindelse med en inspirationsdag med vores kunder haft Brian ude for at holde et meget inspirerende foredrag om nærvær og meditation. Deltagerne var folk fra forskellige faggrupper og brancher, fandt Brians indlæg meget relevant og ekstremt brugbart. Brian kom med nogle rigtig gode og klare budskaber og værktøjer som kan bruges både privat og på arbejdspladsen. Stor anbefaling herfra!
Anne-Sofie Møller Rosenmeier
Projektkoordinator RAW IT

Nøglemedarbejder i dansk Industrivirksomhed

Fantastisk forløb jeg har været igennem. At gå fra en stress-tilstand, igennem diverse forhindringer, til at kunne finde glæde og fred samt et større formål med livet. Tak for en virkelig brugbar ”værktøjskasse” undervejs og til mine næste skridt. Jeg har ikke kun genfundet min styrke, men er på vej til at blive meget

Stærkere end før. Tusind tak 

Mange sommer hilsner og knus fra Jette Aagaard

Nøglemedarbejder i international medicinalvirksomhed

Mit forløb hos Brian har haft afgørende betydning for at jeg står, hvor jeg gør i dag.

Jeg er naturvidenskabeligt uddannet, og har de sidste fem år arbejdet for, større virksomheder. Jeg har altid sat meget høje krav til mig selv, og udelukkende fået positiv feedback fra mit arbejde. For 1½ år siden begyndte jeg at udvise stresssymptomer som dårlig søvn, hjertebanken og svedeture. Mit stress fik karakter af angst, og jeg begyndte at tvivle på egne evner. Jeg dobbelttjekkede bla. mit arbejde igen og igen. Det resulterede i en kort sygemelding med enkelte psykologtimer. Hos psykologen efterlyste jeg nogle værktøjer til, hvad jeg selv kunne gøre for at komme ud af stressen, men også forebygge det på længere sigt. Psykologen gav mig Brians nummer, hvilket jeg er taknemlig for.

Jeg havde aldrig før beskæftiget mig med hverken yoga eller meditation. Jeg måtte derfor overbevise mig selv om, at jeg måtte sænke mine parader og lytte til Brian. Det var en helt anden verden end den jeg var vant til, og jeg tænkte meget på om dette “nye univers” kunne kombineres med et travlt moderne arbejdsliv. Det kan det.

Jeg var langt nede i et hul, da jeg startede hos Brian, men fik det hurtigt bedre, og ikke mindst troen på at det nok skulle gå. Jeg lærte langsomt at møde problemer uden at skabe modstand. For mig var det en svær men essentiel øvelse. Via simple redskaber som de 5 tibetanere og meditation har jeg opnået en langt mere harmonisk tilstand. Jeg har det markant bedre end før min nedtur startede. Jeg har mere overskud og nærvær. For som Brian sagde “Hvorfor ikke stræbe efter at få det endnu bedre end før?”

Tak til Brian for din store indsigt og hjælp.

Nøglemedarbejder i global it virksomhed

Jeg havde igennem længere tid (+12mdr) haft urolig søvn, mange pludselige sygdomme bl.a. migræne, svimmelhed, virus etc. Mit immunforsvar virkede særdeles svækket. Det hele kulminerede, da jeg flere uger i træk ikke kunne sove mere end 3-4 timer per nat. Selvom jeg var konstant træt, kørte jeg dog stadig i 6. gear på arbejde.

Jeg tog kontakt til Brian i håb om at få nogle teknikker til at falde ned i en hverdag med fokus på high performance, da jeg vidste, at jeg ikke kunne fortsætte på den måde ret meget længere.

Jeg havde ikke mediteret før, og de første par dage oplevede jeg ikke nogen effekt. Men efter kun en uge var resultatet helt overvældende. Min søvn kom dag for dag tilbage på et naturligt niveau, jeg havde energi hele dagen og følte mig ikke udkørt om aftenen, som før. Det gav virkelig motivationen et boost, og jeg inddrog de 5 Tibetanere og fik endnu større effekt.

Brians Naemi proces har givet mig et udvalg af redskaber, som har ændret mit liv! Jeg har gennem meditationen oplevet at få en indre ro uanset situationen. Jeg er blevet mere nærværende i mit privatliv og styrket relation til familie og venner. Selvom mit job er mere krævende end nogensinde før, kan jeg ved at veksle mellem ro og fuld fart frem håndtere de fleste situationer.

Af Kim Junge Microsoft Danmark

Baggrund:

Jeg ønskede at påbegynde processen som en konsekvens af forskellige symptomer, som fysiske smerter i ryg, problemer med at sove, manglende tilstedeværelse, problemer med koncentrationen og en følelse af uoverskuelighed når nye opgaver dumpede ned i min indbakke.

Målet:

Jeg ville gerne øge min samlede kapacitet både i forhold til mit arbejde, men også i forhold til min private situation med fuldtidsarbejdende kone, 3 børn i alderen 6, 10 og 13 og behov for egen tid.

Et ønske om øget tilstedeværelse i eksterne møder, interne møder og i mit samvær med min børn og kone, har også en meget høj prioritet. Samtidig vil jeg gerne af med mine fysiske skavanker.

Resultat:  

Lige nu har jeg den travleste periode i mine 3 år i Microsoft, samtidig står jeg privat med nogle meget store og muligvis skelsættende udfordringer. Til trods for al dette har jeg en fuldstændig ufattelig ro indeni. Der er ganske enkelt ingen af alle de mange udfordringer, jeg bliver udsat for arbejdsmæssigt og privat, som øger min puls med ét slag. Læs mere

Af Richard Zafra, Business Manager Atea

Jeg har et ord som kan beskrive Brian og hans måde at arbejde med mennesker på, og det er ”FANTASTISK” !!!

For præcis 22 dage siden var jeg for første gang til en opstarts dialog med Brian, efter at jeg var kommet i en situation, hvor jeg havde fuldstændig mistet gejsten og glæden ved både privat- og arbejdslivet, hvor især en usund arbejdsrutine havde bragt mig i en situation, hvor stress og dens symptomer havde indtaget mit liv. Jeg havde med andre ord, fuldstændig mistet fokus.

Jeg var træt, modløs og umotiveret i alle aspekter, og udover dette, havde jeg også grundet stress, smerter i ryggen.

Men efter blot 4 sessions hos Brian er jeg allerede blevet en hel anden person. Han har givet mig nogle værktøjer som jeg har taget seriøst og implementeret i min dagligdag. Dette har så gjort, at jeg allerede nu har fundet en fantastisk ro i mig selv med evnen til at fokusere og prioritere optimalt.

Allervigtigst, så har min familie kunne mærke min meget positive transition, og mine kollegaer har også bemærket min pludselige positive holdning til tingene.

Brian har virkelig gjort et stort indtryk på mig, og jeg glæder mig meget til de kommende sessions med ham.

Tusind tak Brian

Richard Zafra

Susanne Becker Mikkelsen, Partner, Flensby & Partners A/S

Jeg har deltaget på Brian Nielsson 4 ugers meditationskursus og kan varmt anbefale det. Det er rigtig godt for dig, som vil igang med at meditere og som har brug for en hjælp til at komme i gang. Jeg mediterer regelmæssigt og har stor glæde af de lydfiler, som Brian har udviklet som hjælpeværktøjer.

Af Tina Svedal, Tøjdesigner

Jeg mødte Brian i en svær tid, hvor jeg havde alle symptomer på stress og svært ved at sige fra.

Samtaler, meditation, yoga øvelser og med bøger som inspiration har igennem de sidste 3 måneder bidraget til en indre ro, der gør, at jeg har fået et helt andet livssyn og nu ved hvor min grænse går.

Meditation og yoga er derfor nu integreret i min dagligdag og har fået opbygget en sundere livsstil og en mere positiv tilgang til tingene.

Jeg har siden taget nogle store skridt og ser, hvordan det hele går op i en højere enhed.

Jeg vil gerne vise min taknemmelighed for samtalerne, åbenbaringerne og hjælperedskaberne, som jeg nu kan tage med mig videre og benytte mig af fremadrettet.

Knus Tina

Anonym fra IT virksomhed

“I forbindelse med en fysisk stress reaktion, så hjalp Brian mig med at skabe ro, få overblik og at forstå årsagerne til mit problem. Brian gav mig en række redskaber, som jeg har brugt til at skabe balance og komme tilbage på den rette vej.”

Lars Dahl Gulmann Underdirektør Finansforbundet

”Jeg har gennemført en proces hos Brian med det formål at opnå afklaring, fokus og ro, både erhvervsmæssig og personligt. Og jeg må sige det har givet både ro og mentalt overskud i en grad, som jeg ikke havde forestillet mig”

Direktør Mads Chr. Olesen

“Da jeg besluttede at gennemføre en proces med Brian i Chr. Olesen Group, var det for at tilbyde mine medarbejdere nogle værktøjer udover det sædvanlige. Det har været en øjenåbner for os alle, hvor stor en del af vores liv vi lever i ubevidsthed. Efter 3 måneders proces er vi blevet bevidste om, hvordan man kan opnå et liv i mere nærvær og bevidsthed, og vi har fået en række forskellige værktøjer at arbejde med. Det har uden tvivl været en værdifuld proces for os.

Linda Krøyer Bramson

Min vej ud af smertehelvedet og frustrationerne over, “at have ondt”. Min historie er, at jeg i 2009 fik konstateret 2 diskusprolapser i nakken. Jeg kom mig 100%, men sidste år fik jeg tilbagefald. I oktober blev det helt slemt igen, og det gik hurtigt ned ad bakke. Jeg mistede pga. sygdom mit arbejde i slutningen af november.

Brian lærte mig, at holde fokus på de gode ting, at jeg aldrig skulle bebrejde mig selv og, at jeg ved hjælp af meditation kunne få fokus andetsteds.

Mine smerter forsvandt

Allerede efter første session kunne jeg mærke en tydelig forskel. For det første kunne jeg bedre koncentrere mig, men faktisk ret hurtigt efter forsvandt mine smerter. Jeg tror det var en kombination af at lære at komme i dyb ro, og så lære ikke at skabe modstand mod smerten. På hver session lærte jeg mere og mere om, hvordan jeg skulle tackle smerte, og mine meditationer blev med mere og mere ro. På den måde fik jeg fokus flyttet fra, at have ondt og have det dårligt, til at være glad, fuld af livsglæde, at se lyst på tingene.

Jeg fandt roen

Brian har lært mig at finde roen i sindet og sjælen ved at få hjernen i ro, at slappe helt af fysisk. Denne ro, gør en utrolig forskel i dagligdagen. Når jeg er stresset eller har tendens til, at være urolig pga. en eksamen eller andre problemer hjælper det så meget, at meditere. Umiddelbart efter en morgen meditation har jeg en indre ro, som varer ved det meste af dagen. Jeg har ved Brians hjælp opnået resultater med mig selv, som jeg ikke havde troet på og ej heller selv set.

Kæmpe forskel

I dag vil jeg sige, at jeg er yderst velfungerende. Jeg har i lang tid været uden smertestillende medicin overhovedet. Er bevilget revalidering og i gang med et studie og ser lyst på tilværelsen. Meditationen har gjort mit liv lettere og jeg er mere rolig i hverdagen. Min ro gør, at jeg ser helt anderledes på tilværelsen og roen gør, at jeg er i stand til, at holde mentalt fokus – også i krævende situationer. Tænk, at jeg skulle komme så langt – uvurderligt og meget meget dejligt.

Brian, en stor tak til dig fordi du har hjulpet mig, til at tro på mig selv, finde min indre ro og mentale styrke.

Peter, Teamleder iT virksomhed

Efter en periode med mange påvirkninger både i mit job og privat mærkede jeg en del alvorlige stress symptomer.

På denne baggrund startede jeg en proces med Brian, og jeg har været utrolig glad for hans hjælp hele vejen igennem, og føler nu, at jeg er kommet ”ud på den anden side”.

Jeg er i balance og mentalt stærk og har værktøjer til at bevare min balance.

COACHING | FOREDRAG | WORKSHOPS | ONLINE TRÆNING

COACHING  FOREDRAG  WORKSHOPS ONLINE TRÆNING

Spørgsmål?
Så kontakt mig her

HVAD SIGER ANDRE OM MIG ...