fbpx

10 dages meditations retreat i Hornbæk

Fredag den 13 til søndag den 22 juni 2025

 10-dages Vipassana inspireret meditation – en rejse mod dybere indre ro

Dette 10-dages meditationsretreat er en unik mulighed for at træde ud af hverdagens tempo og give dig selv plads til dyb fordybelse og indre ro. I en verden, hvor vi ofte lever i overfladen af vores oplevelser, giver 10 dage dig muligheden for at dykke længere ned i din meditationspraksis, end kortere forløb kan tilbyde.

På et længere retreat som dette vil du opleve en gradvis transformation, hvor du kan gå fra overfladiske tanker og rastløshed til en dybere kontakt med dit sind og krop. Den længere tidshorisont giver plads til at arbejde med gamle mønstre og vaner, og du vil få mulighed for at finde ind i en tilstand af dybere mental balance.

Retreatet er en mulighed for at nulstille dit sind, slippe de daglige bekymringer og i stedet fokusere på nærvær og selvindsigt. Gennem daglig meditation, åndedrætsøvelser og dybdegående refleksioner vil du lære at observere dine tanker uden at blive revet med af dem, og du vil opleve en stærkere indre ro og klarhed, som kan følge dig længe efter retreatet er slut.

Solgaarden-Hornbaek-yogasal-med-udstyr-kvadrat-1024x1024

Retreatet vil også indeholde Yin yoga om eftermiddagen, undervist af Zoe Christensen, der vil støtte din fysiske og mentale proces med blide stræk og mindful bevægelse. Zoe vil desuden forkæle dig med nærende måltider, skabt med fokus på at understøtte din meditative rejse.

Dette er ikke blot et retreat; det er en invitation til at give dig selv tid og rum til at dykke dybt ind i dig selv, og til at opleve, hvordan 10 dage i stilhed og refleksion kan skabe varig forandring i dit liv.

Vi bliver en lille gruppe på ca. 15 deltagere, så der er plads til, at du kan være dig selv og finde din egen rytme, alt imens du støttes af et lille, trygt fællesskab.

Jeg vil anbefale at du har lidt erfaring med meditation, men du behøver ikke at være meditations haj for at deltage. Hvis det bliver for meget at sidde kan du blot ligge, ligesom du selv vælger hvis du springer en meditation over.
 
Skærmbillede 2024-01-15 kl. 13.25.55
Hvis du vil starte morgen med en dukkert, er der kun 50 meter til stranden.

Vipassana meditation er en kraftfuld praksis, som Buddha selv brugte til at opnå oplysning. For mig, har Vipassana været en transformerende rejse siden jeg først prøvede det for omkring 15 år siden. Det var som at åbne en dør til en ny dimension af indre ro og klarhed.

Den virkelige værdi af Vipassana ligger i dens evne til at rense sindet og frigøre det fra gamle vanemønstre og negative tankemønstre. Ved at observere ens åndedræt og kropsfornemmelser med et neutralt sind, lærer man at se tingene som de virkelig er, uden forvrængninger. Dette fører til dyb selvforståelse og følelsesmæssig balance.

Under et Vipassana retreat, hvor man mediterer flere timer dagligt over flere dage, bliver denne proces endnu mere intens. Det er her, man virkelig kan opleve den dybe healing og transformation, som teknikken tilbyder. Kroppen og sindet finder deres egen vej til heling, og man kommer i kontakt med en indre styrke og fred, som er svær at beskrive med ord.

 Vipassana er ikke bare meditation; det er en livsændrende praksis, der kan give dig dyb indsigt og indre fred.

Tilmelding

Tilmeld dig i dag og sikre din plads ved at betale kr. 3.500 i depositum.  

Hvis du bliver nødt til at afmelde tilbagebetales 50% af depositum, hvis du afmelder senest 3 måneder før retreat start.

Priser inklusive undervisning og forplejning

kr. 9.500 pr. person på dobbeltværelse, alle med enkeltsenge.
Kr. 12.500 for enkeltværelse
kr. 7.500 deltagelse uden værelse
kr. 11.000 pr. person i Master bedroom med balkon og havudsigt (skal bookes for 2 personer samtidig)

Hvis du tilmelder dig mere end et retreat i 2025 får du en individuel coaching session med Brian på 1.5 time, enten fysisk eller online.

Hvordan forløber dagene

Jeg har tilrettelagt et program, hvor vi hver morgen samles i yogasalen og begynder dagen med åndedrætsøvelser og de 5 tibetanere. Vi tuner os ind på dagen, forbereder både krop og sind til den dybe selvindsigt og klarhed, som meditationen tilbyder.

Vi meditere 4-5 timer i løbet af dagen, delt op mindre sessions og bygger stille og roligt op, og er i stilhed de 3 midterste dage. 

Om eftermiddagen, samles vi til en blid time med Yoga Nidra eller Yin, hvilket tillader kroppen at give slip på eventuel spænding, der er akkumuleret i løbet af dagen, og overgive sig til en tilstand af dyb afslapning og genopretning.Som dagene udfolder sig, dykker vi ned i hjertet af Vipassana-meditationen, en teknik forankret i at observerer og accepterer de forstyrrelser der opstår i sindet og kroppen når vi er i stilhed.

Guidet af min erfaring og ekspertise vil du lære at være til stede i hvert øjeblik, skrælle lag af forstyrrelse og illusioner væk for at afsløre essensen af dit væsen.

Igennem denne dybtgående oplevelse vil du begive dig ud på en rejse af selvopdagelse, indre fred, klarhed og bevidsthed, guidet, af den gamle praksis af Vipassana meditation.

I løbet af disse 10 dage vil du ikke kun dyrke en dybere forbindelse til dig selv, men også skabe meningsfulde bånd med andre, der interesserer sig for en dybere udvikling.

Ved slutningen af vores 10 dage sammen vil du opleve en fornyet følelse af klarhed, balance og vitalitet, udstyret med praktiske redskaber og dybe indsigter til at navigere livets udfordringer med en øget modstandskraft.

10 dages program

Dag 1: Fredag den 13 juni

Ankomstdag med check ind fra kl. 14.00

17.00 – 18.30 Velkomst og introduktion til meditation

18.30 – 19.30 Vegetarisk middag

Dag 2 - 4

7.00 – 9.00  Åndedrætsøvelser og de 5 tibetanere + Fælles meditation – Anapana

9.00 – 10.00 Vegetarisk brunch 

12.00 – 14.00 Fælles meditation – Anapana med stille pauser.

14.00 – 17.00 Egen tid

17.00 – 18.00 Yin/Yoga Nidra

18.30 – 19.30 Vegetarisk middag

20.00 – 21.00 Godnat meditation, spørgsmål og deling

Dag 5 - 7 (3 dage med stilhed)

6.00 – 9.00  Åndedrætsøvelser og de 5 tibetanere + fælles meditation – Anapana

9.00 – 10.00 Vegetarisk brunch 

12.00-14.00 Vipassana med stille pauser

14.00-17.00 Egen tid

17.00 – 18.00 Yin/Yoga Nidra

18.30 – 19.30 Vegetarisk middag

20.00-21.00 Godnat meditation

Dag 8 - 9

7.00 – 9.00  Åndedrætsøvelser og de 5 tibetanere + Fælles meditation – Anapana

9.00 – 10.00 Vegetarisk brunch 

12.00 – 14.00 Fælles meditation – Anapana med stille pauser.

14.00 – 17.00 Egen tid

17.00 – 18.00 Yin/Yoga Nidra

18.30 – 19.30 Vegetarisk middag

20.00 – 21.00 Godnat meditation, spørgsmål og deling

Dag 10

7.00 – 8.00  Åndedrætsøvelser og de 5 tibetanere

8.00-9.00 Fælles meditation – Vipassana og afsluttende Metta meditation.

9.00-10.00 Vegetarisk brunch 

12.00 Check ud tid

Maden

Du får muligheden for at give helt slip, mærke naturen og undervejs blive forkælet med super lækker vegetarisk mad.

Vegetariske og plantebaserede kulinariske køkken. Et liv i glæde, taknemmelighed, skønhed, sundhed og kreativitet. 

Et liv, med nærende kost så du sprudler indefra og ud.

Videnskaben har bevist at meditation reducerer stress og øger vores overblik, kreativitet, beslutningskraft og empati.

image00276 – stor

Om Zoe

Zoe har sammen med hendes mand Hugo omdannet den historisk ejendom Solgården i Hornbæk, og skabt et tilflugtssted for healing, mindfulness og indre ro.  Solgården er en smuk gammel herreskabsvilla fra 1918 som emmer af sjæl og romantik og ikke et værelse der er ens.

Zoe har selv haft en dyb personlig rejse, hvor hun har fundet vejen hjem gennem retreats, yoga, åndedrætsarbejde og heling. 

Efter mere end 23 år i udlandet, hvor hun blandt andet var køkkenchef og medejer af en restaurant i Paris, vendte hun tilbage til Danmark i 2018. 

Hun er uddannet yogainstruktør fra Paris, Peru, Bali og Danmark og har fortsat sin udvikling inden for alternative behandlingsformer.

Om Brian

Brian har mediteret siden han var 21 år, over de sidste 15 år har han guidet mere end 10.000 meditationer. Alle hans meditationer er inspireret af Vipassana teknikken.

Kernen i hans liv er at bevare sin indre stilhed og klarhed og derfra inspirere mennesker til at skabe bevidsthed, finde retning og øget livsglæde. 

Brian har en dyb tillid til universets selvorganiserende kraft, og prøver at møde hver dag med simpelhed, blidhed, kærlighed og glæde.  Som han siger, de klare svar kommer altid frem når vi møder stilheden, ligesom de uhensigtsmæssige mønstre der bremser os. 

Vipassana Meditation

Alle de meditationer jeg guider er inspireret af vipassana, en meditation med rødder i den buddhistiske tradition, der fokuserer på at udvikle klarhed og indsigt gennem direkte observation af sindet og kroppen. Gennem regelmæssig praksis lærer man at observere sine tanker, følelser og fornemmelser med en åben, ikke-dømmende holdning. Vipassana er kendt for at fremme indre ro, forståelse og frihed fra lidelse.

Vipassana indledes med anapana meditationen, men retter sin opmærksomhed mod et neutralt område under næsen, kendt som anapana. Dette punkt fungerer som et fokuspunkt, hvor man observerer åndedrættet uden at ændre det. Ved at træne sindet til at være opmærksomt på denne måde, opbygger man gradvist en dybere forståelse for sindets natur og styrker sin evne til at forblive til stede i nuet. Efter at have opnået en vis stabilitet og opmærksomhed gennem anapana meditation, går man videre til vipassana meditationen. 

Her observerer man kroppens fornemmelser, tanker og følelser med en åben, ikke-dømmende holdning. Denne praksis, baseret på indsigt og accept, hjælper med at opbygge klarhed om sindets processer og dets forhold til kroppen. 

Gennem regelmæssig vipassana meditation udvikler man gradvist en dybere forbindelse til sig selv og en større kapacitet til at håndtere livets udfordringer med ro og klarhed.

I vipassana meditation er accept en nøglekomponent. Du lærer at acceptere tingene, som de er, uden at prøve at ændre dem eller undertrykke dem. Dette skaber en dyb følelse af indre ro og frigørelse fra lidelse.

Det er vigtigt at bemærke, at vipassana meditation er en praksis, der kræver tid og tålmodighed at mestre. Det er ikke altid let, og der vil være dage, hvor sindet er uroligt og distraheret. Men gennem regelmæssig praksis kan du gradvist opbygge en større kapacitet til at være til stede og leve mere fuldt ud i øjeblikket.

Solgården - Hornbæk

Praktiske oplysninger:

  • Der er yoga måtter, tæpper og yogastole, men du er velkommen til at tage dit eget udstyr med. 
  • Der er plads til at parkere på ejendommen,
  • Hvis du kommer med toget er der kun ca. 10 minutters gang til Kildekrogen station. 
  • Solgården ligger lige ned til stranden så uanset årstid, så medbring gerne badetøj.
  • Du skal selv medbringe sengetøj og håndklæde. Hvis du vil leje sengetøj koster det kr. 300.
  • Det er en god idé at medbringe sandaler til at gå mellem bygningerne, og også en varm trøje til når vi skal sidde om bålet om aftenen. 
  • Hvis der er noget, kokken skal være opmærksom på, venligst informere om dette.
IMG_0245